Lidt om Ulsted Skytteforening

Ulsted Skytteforening blev stiftet i 1956. og er en klub med et bredt udbud af skydedicipliner på programmet.

I vintersesonen der går fra oktober til april skydes der på 15m banerne under Ulsted Hallen med kaliber 22 riffel, luftriffel, kaliber 22 pistol og luftpistol.

Sommer sæsonen der går fra april til september skydes på foreningens 50m baner i Ulstedlund på Houvej. 200m kan skydes i Horsens Hammer.

Der kræves ikke specielt kendskab til våben for at skyde, og der stilles ikke krav om speciel beklædning.

Der vil altid være en ansvarlig leder på banen der kan vejlede skyttene i korrekt omgang med våben og instruere nye såvel som gamle skytter.

Foreningen har rifler og pistoler, som er til fri afbenyttelse for alle foreningens medlemmer.

Foreningen deltager med hold i landsdelforeningens turneringer som er fordelt over alle klasser.

Desuden deltages hvert år med skytter ved diverse stævner og ved Danmarksmesterskaberne samt Jyllandsstævnet.